Jeg har fået flere beskeder om at mine tekster og forretning er utroværdige pga stave- og grammatikfejl, end det klæder den danske befolkning. Har sågar modtaget beskeder om, at jeg med de dårlige danskfaglige evner, ikke er kompetent nok til at tage billeder af deres barn.

Men jeg er altså ikke fake, jeg er bare en af de mange ordblinde selvstændige vi har i verden.
Min ordblindhed var ikke et problem, da jeg uddannet mig til Multimedie Designer, Portræt- og Reklame fotograf eller Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship.

Eller, det afhænger jo selvfølgelig af, hvordan man definer et problem.

Bevares… stave- og grammatikfejl trækker en karakter ned hver, men ikke for hver eneste fejl, så laver man en eller 50 fejl – så dumper man altså ikke, men får heller ikke 12 som udgangspunkt.

5-7 % af den danske befolkning er ordblinde. Ordblindhed er genetisk arveligt. For 4 generationer siden kategoriserede vi ordblinde som åndssvage eller mentalt tilbagestående. Den myte er heldigvis ved at gå i opløsning – men vi er der altså ikke helt endnu. Så ordblinde skal stadig fortælle deres historie – så vores børns generation ikke lader sig begrænse af, at være ordblind.

Hvorfor fortælle om min ordblindhed?

Jeg er åben om min ordblindhed, for at slår et slag for ALLE de ordblinde, som syns det er svært og pinligt at være åben om det . Så hvis du ikke ønsker at støtte min butik, fordi jeg er ordblind, så er det helt fair.

Men sidder du og føler du bliver nød til at fortælle mig, at jeg er utroværdig, fake, dum osv. så læs lige denne tekst først.

Indlæringsvanskeligheder

Ordblindhed (dysleksi) kategoriseres som en indlæringsvanskelighed, men efter min overbevisning og erfaring, så er det kun en vanskelighed så længe man er tilknyttet folkeskolen. Okay, det er lidt en påstand, det ved jeg godt.

Jeg var 23-24 år da jeg lærte at lære. I folkeskolen fik jeg fortalt, at jeg ikke kunne lære pga. indlæringsvanskeligheder. Men så mødte jeg en lærer på VUC og på 9 måneder rykkede jeg fra 03 til 8 i dansk diktat. (13 skalaen)

Da jeg på HF fik påvist ordblidhed, fik jeg en IT-rygsæk med PC og programmer til oplæsning og stavning.

Jeg er en nørd og vil gerne vide hvorfor og hvordan. Så jeg undersøgte ting omkring ordblindes hjerne vs. ikke ordblinde hjerner. Var nysgerrig på de fakta som man ved om ordblinde.
Fx når ordblinde læser, så ryger informationen ikke direkte fra øjet til sprogcenteret – det skal lige forbi hukommelsen først – ergo, ordblinde læser med hukommelsen.

For mig at se, så er ordblindhed ikke en indlæringsvanskelighed. Jeg har ikke vanskeligheder ved at lære, så længe det jeg skal lære, kan passes ind i den måde, min hjerne er indrettet på.
Som ordblind er det hukommelsen der skal i spil. Og så kommer det store spørgsmål? Ordblinde har tit en meget kort arbejdshukommelse, er det så ikke et lidt dårligt sted at arbejde med læring så?

Heldigvis betyder en dårlig arbejdshukommelse ikke, at ens langtidshukommelse også er dårlig. Ligeledes så er muskel hukommelse også en ting.

Før jeg rigtig kunne læse og skrive, lærte jeg 10 finger system også kaldt blindeskrift. Det var 5-7 år før jeg knækkede koden til, hvordan jeg lære. Man at kunne skrive i blinde, det viste sig at være rigtig smart.

Jeg skriver og staver  nemlig med min muskel hukommelsen. Når jeg skriver på et tastatur har jeg 8 hukommelses pladser, når jeg skriver i hånden, har jeg EN hukommelses plads, som skal huske rækkefølgen af bogstaverne, huske bevægelsen for at skrive bogstavet – og det skal gøres, inden for den korte arbejdshukommelses, som jeg er udstyret med.

Det betyder, at jeg ikke kan nå at skrive ordet før jeg har glemt hvor jeg er nået til.
Når jeg skriver i hånde, er der mange ord jeg ikke kan stave, men når jeg skriver med 8 hukommelses pladser på tastaturet. Så kan jeg stave ord, som jeg ikke kan stave verbalt eller når jeg skriver i hånden.

Når jeg skriver på min computer, så tænker jeg ikke over hvordan ordet staves, det er muskelbevægelser og rækkefølgen af hvilken finger og hvor jeg skal trykke – som staver.

Min konklusion på min erfaring er, at jeg læser og skriver med hukommelsen – og muskel hukommelsen automatisere stavningen.

Ja, jeg laver stadig fejl som jeg ikke opdager, det kommer ingen jo uden om.

Men jeg har 3 uddannelser og flere kurser end de fleste, så min faglighed er ikke begrænset af mine stave- og grammatik fejl.

Jeg gik ud af folkeskolens specialklasse i 8. klasse. Med besked på at jeg ikke kunne få en uddannelse elle blive fotograf. Nu har jeg 3 uddannelser og driver min virksomhed på 14. år.

Det syntes jeg faktisk er ret så sejt!

Jeg hepper på mangfoldigheden!