Forfatter: Fie
Billeder fra haven
Baby galleri
Ja, jeg er jo ordblind så…
Jeg har fået flere beskeder om at mine tekster og forretning er utroværdige pga stave- og grammatikfejl, end det klæder den danske befolkning. Har sågar modtaget beskeder om, at jeg med de dårlige danskfaglige evner, ikke er kompetent nok til at tage billeder af deres barn.
Men jeg er altså ikke fake, jeg er bare en af de mange ordblinde selvstændige vi har i verden.
Min ordblindhed var ikke et problem, da jeg uddannet mig til Multimedie Designer, Portræt- og Reklame fotograf eller Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship.
Eller, det afhænger jo selvfølgelig af, hvordan man definer et problem.
Bevares… stave- og grammatikfejl trækker en karakter ned hver, men ikke for hver eneste fejl, så laver man en eller 50 fejl – så dumper man altså ikke, men får heller ikke 12 som udgangspunkt.
5-7 % af den danske befolkning er ordblinde. Ordblindhed er genetisk arveligt. For 4 generationer siden kategoriserede vi ordblinde som åndssvage eller mentalt tilbagestående. Den myte er heldigvis ved at gå i opløsning – men vi er der altså ikke helt endnu. Så ordblinde skal stadig fortælle deres historie – så vores børns generation ikke lader sig begrænse af, at være ordblind.
Hvorfor fortælle om min ordblindhed?
Jeg er åben om min ordblindhed, for at slår et slag for ALLE de ordblinde, som syns det er svært og pinligt at være åben om det . Så hvis du ikke ønsker at støtte min butik, fordi jeg er ordblind, så er det helt fair.
Men sidder du og føler du bliver nød til at fortælle mig, at jeg er utroværdig, fake, dum osv. så læs lige denne tekst først.
Indlæringsvanskeligheder
Ordblindhed (dysleksi) kategoriseres som en indlæringsvanskelighed, men efter min overbevisning og erfaring, så er det kun en vanskelighed så længe man er tilknyttet folkeskolen. Okay, det er lidt en påstand, det ved jeg godt.
Jeg var 23-24 år da jeg lærte at lære. I folkeskolen fik jeg fortalt, at jeg ikke kunne lære pga. indlæringsvanskeligheder. Men så mødte jeg en lærer på VUC og på 9 måneder rykkede jeg fra 03 til 8 i dansk diktat. (13 skalaen)
Da jeg på HF fik påvist ordblidhed, fik jeg en IT-rygsæk med PC og programmer til oplæsning og stavning.
Jeg er en nørd og vil gerne vide hvorfor og hvordan. Så jeg undersøgte ting omkring ordblindes hjerne vs. ikke ordblinde hjerner. Var nysgerrig på de fakta som man ved om ordblinde.
Fx når ordblinde læser, så ryger informationen ikke direkte fra øjet til sprogcenteret – det skal lige forbi hukommelsen først – ergo, ordblinde læser med hukommelsen.
For mig at se, så er ordblindhed ikke en indlæringsvanskelighed. Jeg har ikke vanskeligheder ved at lære, så længe det jeg skal lære, kan passes ind i den måde, min hjerne er indrettet på.
Som ordblind er det hukommelsen der skal i spil. Og så kommer det store spørgsmål? Ordblinde har tit en meget kort arbejdshukommelse, er det så ikke et lidt dårligt sted at arbejde med læring så?
Heldigvis betyder en dårlig arbejdshukommelse ikke, at ens langtidshukommelse også er dårlig. Ligeledes så er muskel hukommelse også en ting.
Før jeg rigtig kunne læse og skrive, lærte jeg 10 finger system også kaldt blindeskrift. Det var 5-7 år før jeg knækkede koden til, hvordan jeg lære. Man at kunne skrive i blinde, det viste sig at være rigtig smart.
Jeg skriver og staver nemlig med min muskel hukommelsen. Når jeg skriver på et tastatur har jeg 8 hukommelses pladser, når jeg skriver i hånden, har jeg EN hukommelses plads, som skal huske rækkefølgen af bogstaverne, huske bevægelsen for at skrive bogstavet – og det skal gøres, inden for den korte arbejdshukommelses, som jeg er udstyret med.
Det betyder, at jeg ikke kan nå at skrive ordet før jeg har glemt hvor jeg er nået til.
Når jeg skriver i hånde, er der mange ord jeg ikke kan stave, men når jeg skriver med 8 hukommelses pladser på tastaturet. Så kan jeg stave ord, som jeg ikke kan stave verbalt eller når jeg skriver i hånden.
Når jeg skriver på min computer, så tænker jeg ikke over hvordan ordet staves, det er muskelbevægelser og rækkefølgen af hvilken finger og hvor jeg skal trykke – som staver.
Min konklusion på min erfaring er, at jeg læser og skriver med hukommelsen – og muskel hukommelsen automatisere stavningen.
Ja, jeg laver stadig fejl som jeg ikke opdager, det kommer ingen jo uden om.
Men jeg har 3 uddannelser og flere kurser end de fleste, så min faglighed er ikke begrænset af mine stave- og grammatik fejl.
Jeg gik ud af folkeskolens specialklasse i 8. klasse. Med besked på at jeg ikke kunne få en uddannelse elle blive fotograf. Nu har jeg 3 uddannelser og driver min virksomhed på 14. år.
Det syntes jeg faktisk er ret så sejt!
Jeg hepper på mangfoldigheden!
Galleri fra broen
Derfor er jeg Doula
Siden 2011, hvor jeg startede med at arbejde som nyfødt fotograf, har jeg mødt nybagte familier, inden for de første uger efter fødslen. Jeg har hørt utallige af fødselshistorier og efterfølgende refleksioner, over den første tid hjemme.
Jeg er selv mor til 3 og da jeg fik mit 1. barn i 2003, fik man som førstegangs fødende, tilbudt 7 dages ophold på barselsgangen. Dette tilbud har i dag ændret sig en del. Jeg har talt med nybagte mødre, som direkte har været utrygge i den første tid. Mødre som har følt deres traumatiske fødselsoplevelse er blevet fejet af vejen med “Men du har jo fået en sund og rask baby”. Som om, at mors oplevelse, forsvinder i den magiske sætning – sund og rask baby.
Skal vi, som kvinder finde os i, at en sund og rask baby – en baby som overlevede. Er målestokken for vores videre liv?
At få en sund og rask baby, en baby som overlever overskygger sorg, frygt og følelsen af overgreb. Skal vi glemme os selv, når vi bliver mødre?
Det traume, som har formet mig som mor
Før jeg fortæller om min første fødsel oplevelse, skal du vide at min datter i dag, er en fantastisk ung kvinde på 20 år. Den alder jeg havde, da jeg fødte hende. Jeg fortæller her om vores historie, så du ved af hvilken moderlig styrke og erfaring jeg er formet af.
Da jeg som 20-årig vidste at jeg skulle være mor. Der var jeg ikke klar, for verden – eller menneskerne i den, havde lært mig. At hvad jeg kom af, det ville jeg give. Så jeg skulle lige have et øjeblik til vænne mig til tanken og rumme alle de følelser et lille nyt menneske tænder hos os. Jeg var bange for, at jeg ikke var god nok.
Efter fødslen af min datter, var jeg ovenud lykkelig. For første gang i mit live følte jeg, at jeg var god til noget. På barselsgangen fik jeg utrolig meget ros for måden jeg to mig af mit lille nyfødt barn. Mit moderinstinkt var, på tråds af min opvækst i plejefamilie, helt intakt.
Efter en lille uge på barselsgange, kom vi hjem i barselshulen. Min datters far og jeg var i graviditeten gået fra hinanden så jeg var ung og enlig mor. Forelskelsen var altoverskyggende så nætterne uden søvn og trætheden bare føltes som en guid for, at tage det hele med ro. Min datter er født 13. december, så verden omkring var magisk og fyldt af glæde og kærlighed.
2. juledag, den 26. december lidt over halv 8 om aftnen, blev jeg og min datter, som lige var faldet i søvn i barnevognen – kørt ned af en Taxa. Vi blev ramt med omkring 50 km i timen. Jeg blev flyttes mere end 9 meter fra det sted i fodgængerfeltet, som vi blev ramt i. Hvor langt eller hvor barnevognen endte, ved jeg ikke.
Da min opmærksomhed blev fanget af bilens lygter, vidste jeg, at vi skulle dø og det eneste som kom til mig var erkendelsen af, at 13 dage var alt for kort tid at elske i, og så forlod mig bevidsthed min krop, så jeg mærkede ingen smerte ved sammenstødet. Det kan selvfølgelig forklares videnskabeligt, med hjernens effektive smertestillende funktioner. Med det der sker med bevidstheden, i en nær døds oplevelse, er forskelligt fra person til person. For mig, så forlod jeg min krop med min bevidsthed, kom tilbage, forlod den og kom tilbage igen. Denne oplevelse af, at mit bevidste jeg forlod min krop, den havde jeg også da jeg 15 år senere i min bil indså, at den bil der kørte ud i mig, kørte alt for stærkt. Kraften af sammenstødet, trak mig ud af kroppen i en følelse af at være lige der omkring mine hænder på rettet og først da min telefon faldt ud af min lomme og landede på bilens siderude under mig, kom jeg tilbage til min følesløse krop.
Jeg vil meget gerne forklare alt med videnskab, men disse to oplevelser kan jeg ikke finde en faktuel beskrivelse af.
Da jeg 2. juledag kom til tilbevidsthed igen, lå jeg på maven på vejen og skreg efter min baby, som jeg var sikker på, var død. Jeg kunne ikke høre hende eller se barnevognen. I sekunder vidste jeg, at hun var død. Når man først har følt sådan en stor følelse, at miste sit barn. Så kan man ikke gå tilbage til før, hvor man ikke kendte følelsen af at få sit barns liv revet ud af hænderne på denne måde.
Selv om virkeligheden var en anden og jeg jo ikke mistede hede, så mistede jeg alligevel i dette øjeblik, en del af mig selv og en del af min datter.
Da jeg lå der på vejen, kunne jeg ikke mærke min krop – kunne ikke anden end trække mine ben op under mig i en maveliggende fosterstilling. Alt kraft havde forladt mig og jeg ønskede kun at stoppe med at trække vejret. Da jeg endelig hørte hendes gråd, en panisk ubeskrivelig gråd, da oplevede jeg at blive fyldt af en helt sindssyg kraft og kunne kravle den ca halve meter hen til den lygtepæl som gør, at jeg ved hvor langt jeg blev flyttet fra det sted vi blev ramt. Uden at tænke, tog jeg min skrækslagen baby op i armene og vi forsøgte at samle barnevognen, så jeg kunne gå hjem. Fordi, jeg ville bare hjem.
Heldigvis kom der en forbipasserende til, som sørgede for at få ringede 112. Mens han havde dem i røret måtte jeg ligge min datter fra mig, hvorefter jeg ikke længere kunne stå på mine ben. Så jeg sank sammen til min datters skrigen efter sin mors trygge arme og fodgængerfeltets hurtige og langsomme pulserende biben, faldt jeg i søvn – eller mistet bevidstheden, er nok det rette betegnelse.
Vi var okay, vi overlevede og det overskyggede alt og min oplevelse lagde jeg følelsesmæssigt lå på, for jeg skulle være mor – som mor er det eneste som er vigtigt, at ens lille barn er i sikkerhed. Har det godt, er sund og rask. Alt andet kan være lige meget.
Vi skal ikke glemme os selv, når vi bliver mødre!
Heller ikke, hvis vi ikke skal gennemgå store traumer.
Det er nu mere end 20 år siden og dengang vidste man ikke lige så meget om menneskes efter reaktion, som man gør i dag. Var denne udlykke sket i dag, ville mit forløb være blevet anderledes – for vi ved i dag, at traumer ikke kun sætter sig hos soldater og flygtninge.
Reaktionen efter et traume, er en vigtig og naturlig ting. Den har været vigtig for menneskets evolution – uden den tillærte opmærksomhed på fare og formidlingen af den til næste generation, så var mennesket måske ikke overlevet stenalderen.
Men vi skal tage hånd om den og bearbejde den, så den ikke gør os syge.
I mange år led jeg af svær Post Traumatisk Stress Belastning (PTSD). Først i forbindelse med uddannelsen til LivsDoula, forstod jeg min reaktion i den rette kontekst. Det var ikke bare en trafikulykke og min egen nær døds oplevelse. Så tidligt efter fødslen – hvor en mor stadig er styres af sit instinkt. Et instinkt så stærkt, at man kan rejse sig efter, at være blevet ramt af en bil. Chaufføren fortalte i ratten, at han bremsede, fordi han hørte at han ramte noget. Han så os ikke, før han ramte os.
Det var også et fødselstraume, og først da jeg tog hånd om dette begyndte mit indre at hele op igen. I dag er jeg ikke syg af PTSDen og den påvirker ikke min dagligdag. Den ligger der stadig, og kan finde på at gøre sig bemærket i ratte miljø.
En ensom rejse
Min datter var efter ulykken mærket af det traume som hendes lille krop oplevede. Dengang var indstillingen hos lægen, at fordi hun var så lille, så ville hun ikke få mén efter oplevelsen. I dag ved vi, at hvis en gravid kvinde udsættes for et traume, kan fosteret påvirkes. Det kan du læse mere om i bogen “Fostrets og fødslens psykologi – barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen” Af Henrik Dybvad Larsen,
Når jeg søgt hjælp, fik jeg af vide – nogle babyer, græder bare meget.
Hver eneste nat, vågnede hun skrækslagen og skrigende – som efter ulykken. Jeg kunne ikke få kontakt til hende mens hun græd på denne måde og måtte gøre hvad jeg kunne.
Hvis hun blev aet på hovedet, begyndte hun at græde og i børnehave alderen reagerede hun voldsomt på uventet og pludselig berøring.
Omkring 6 års alderen blev gråden mindre og hun sov for første gang i gennem som 8-årig. Da hun begyndte at kunne sætte ord på side onde drømme, fortalte hun at hun faldt. Ikke ned, men hen af.
Jeg oplevede hendes efter reaktion og jeg syntes at det var ulogisk at tro, at et lille barn ikke kunne få en efter reaktion af en sådan oplevelse, det lille barn er udelukkende styres af sit instinkt for at overleve.
I takt med at jeg lærte at forstå min egen efter reaktionen og PTSDen, en reaktion som styres af lillehjernen, der hvor vores instinktive natur bor. Den del af hjernen, som ikke ved hvor i evolutionen vi lever – det kunne lige så godt være stenalderen. Der forstod jeg mere og mere at lægerne tog fejl i at antage, at så lille et barn ikke ville blive mærket af en sådan oplevelse.
Det er ikke en reaktion vi udvikler i vores rationelle sind, men i vores nervesystem. Vores nervesystem er udover at være kroppens kommunikations system, også vores medfødte alarmsystem. Når vi udsættes for et traume, opdateres alarmsystemet. Alt hvad sansernes bemærker lige før, under og efter lagers og registreres for at sikre, at vi lære af vores erfaring.
– Jeg er ikke fagperson inden for psykologi, og disse udtagelser er min mening på baggrund af mine erfaringer og det jeg har fundet af information. Information, observation af mit barns udvikling, min egen reaktion har alt sammen være mine værktøjer i min personlige udvikling som PTSD ramt.
En særinteresse
Engang troede jeg, at en særinteresse var en interesse som var sær. Og jeg syntes jo ikke at mine interesser er særlig sære. I dag ved jeg, at en af mine særinteresser er at se, lære og forstå menneskes natur. Derfor har jeg i mit arbejde med at få nyfødte til at sove, nørdet med at forstå det lille menneskes verden og det er baggrunden for, at jeg er blevet Livsdoula og tilbyder min service, personlige erfaring og tillærte viden som doule ved lives start og afslutning.
Sådan at jeg kan bruge den videre og erfaring livet har foræret mig til at støtte familier når det byder velkommen til et nyt liv og skal gøre sig klar til at sige farvel.
Nyfødt redigering – Lightroom og Photoshop værktøjskassen
I dette online video kursus lære du den basale redigering af nyfødt billeder. Fra indport til Lightroom og eksport af de efterbehandlet billeder. Du lære at bruge og lave dine egne pressets og actions. Redigere babys hud, rette baggrund og bruge tekstur.
Billederne herunde, redigeres i undervisningen. Her kan du se før og efter ved at slide fra side til side.
Moduler og lektioner
Module 1 | Velkommen i værktøjskasen | |
---|---|---|
Lektion 1 | Velkomme - se denne først | |
Module 2 | Lightroom - import og eksport | |
Lektion 1 | 1. step i Lightroom - katalog | |
Lektion 2 | 2. step i Lightroom Import | |
Lektion 3 | Lightroom - eksport til sociale medier | |
Lektion 4 | Lightroom - eksport til print | |
Module 3 | Lightroom - redigering | |
Lektion 1 | Lightroom - Presets | |
Lektion 2 | Lightroom - Lav din egen presets | |
Lektion 3 | Lightroom - Redigering efter brug af presets | |
Lektion 4 | Lightroom - Rediger fuld session med din egen presets | |
Module 4 | Lightroom - Redigering af forskellige billeder | |
Lektion 1 | Lightroom redigering af billede 1 | |
Lektion 2 | Lightroom redigering af billede 2 | |
Lektion 3 | Lightroom redigering af billede 3 | |
Lektion 4 | Lightroom redigering af billede 4 | |
Lektion 5 | Lightroom redigering af billede 5 | |
Lektion 6 | Lightroom redigering af billede 6 | |
Lektion 7 | Lightroom redigering af billede 7 | |
Module 5 | Photoshop redigering | |
Lektion 1 | Photoshop - lav action til redigering af baggrund del 1 | |
Lektion 2 | Photoshop - Baggrunda action kan også bruges til at blødgøre huden. | |
Lektion 3 | Photoshop redigering - billede 2 | |
Lektion 4 | Photoshop billede 3 | |
Lektion 5 | Photoshop billede 4 del 1 | |
Lektion 6 | Photoshop billede 4 del 2 | |
Lektion 7 | Photoshop billede 5 | |
Lektion 8 | Photoshop billede 6 | |
Lektion 9 | Photoshop billede 7 |
På broen
Ønsker I billeder på broen er det helt klart bedst med en formiddagstid. Her falder lyset så billedet bliver belyst som det af pigerne herover.
Om eftermiddagen kan vi komme i problemer med lys og skygger da solen, hvis den er fremme, skinner den igennem nogle store træer.
Broen ligger på sin faste plads, men den kan flyttes – det kræver bare at I kan hjælpe mig. Den er tung og uhandy, så jeg vil også gerne have hjælp til at få den på plads igen.
Vigtig info til de voksne
Broen ligger løst, sådan at den kan flyttes. Det er nødvendigt da vandstanden kan stige op til 150cm over normal vandstand, så jeg skal kunne tage broen på lande, når det har regnet meget. Det betyder at I skal være opmærksom på ikke at stille jer helt ude på kanten. Den tipper ikke bare, der skal noget vægt til da den er ret tung.
Dette fortæller og viser jeg jer også på dagen.
Når vi er ved vandet, så er det jeres ansvar at holde øje med børene. I sær de små, som få den pludselige ide at tage et hovedspring – eller bare løbe ud i vandet, fordi det virker som en sjov ide.
Vand er vådt
Når I skal forberede jeres børn til fotografering på broen, så tag en snak om at hvis de bliver våde, så har I taget ekstra tøj med så de kan skifte til tørt tøj.
De sko børene har på, må meget gerne være sko, som må blive våde. Hav eventuelt både sko og gummistøvler med.
For høj vandstand
Når det regner meget stiger vandstanden, og den kan stige op til 1,5 meter over normalen. Når vandstanden kan derfor blive for farligt for mig at gå rundt i åen, og for farligt for børn at falde i, hvilket så betyder, at vi ikke kan fotografere på broen. Vandstanden afhænger af regn mængden og den kan stige og falde inden for et døgn. Heldigvis er den normale vandstand det vi ofres har.
Ideer til underholdning
En god måde at forberede ungerne er at lave noget de kan lege med til fotograferingen.
Sten kast: Tag ud og samle sten og småpinde i en spand eller andet der egner sig til at være på billederne. Vis billeder fra broen og fortæl hvad stene og de små pinde skal bruges til.
Lav en fiskestang: Find en pind der er ca 50-60 cm lang, bind en snor på ca 1 meter på. For enden kan der bindes en korkprop på. Korkproppen kan eventuelt males i en skrap farve så den popper frem i vandet.
Et varmt tæppe: Om efteråret, vinteren og foråret kan det være koldt og så er det hyggeligt at putte sig i et varmt tæppe. Eventuelt med ynglings tøjdyret/legetøjet. Eller med en kraftig lommelygte. I må også gerne låne min gamle lanterne.
– I forældre ønsker måske ikke at have legetøjet med på billederne og derfor skal I også forberede dem på at vi tager billeder med og uden legetøj. Nogen gange så sidder vi bare legetøjet lidt væk på broen, og så tryller jeg det væk på de færdige billede.
Ved åen
Når det er sommer er vandleg ved åen hyggeligt. Det er både for store og små. Der kan sejles en tur i en balje, hoppes på sten eller plaskes med vand. I de kolde måneder kan man sidde på bredden og der stadig laves sejle i balje/stor gryde billeder. Min store gryde passer op til 3-4-års alderen.
Vigtig info til de voksne
Når vi er ved vandet, så er det jeres ansvar at holde øje med børene og sørger for de ikke falder ud af fx en balje. Hav derfor lange gummistøvler på, så du kan stå i vandet tæt på. Billedet her over står mor en håndsrækning væk fra baby. Mor er redigeret væk efterfølgende.
Vand er vådt
Når I skal forberede jeres børn til fotografering ved åen, så tag en snak om at hvis de bliver våde, så har I taget ekstra tøj med så de kan skifte til tørt tøj.
De sko børene har på, må meget gerne være sko, som må blive våde. Hav eventuelt både sko og gummistøvler med.
For høj vandstand
Når det regner meget stiger vandstanden, og den kan stige op til 1,5 meter over normalen. Når vandstanden kan derfor blive for farligt for mig at gå rundt i åen, og for farligt for børn at lege ved bredden. Vandstanden afhænger af regn mængden og den kan stige og falde inden for et døgn. Heldigvis er den normale vandstand det vi ofres har.
Ideer til underholdning
En god måde at forberede ungerne er at lave noget de kan lege med til fotograferingen.
Sten kast: Tag ud og samle sten og småpinde i en spand eller andet der egner sig til at være på billederne. Vis billeder fra broen og fortæl hvad stene og de små pinde skal bruges til.
Lav en fiskestang: Find en pind der er ca 50-60 cm lang, bind en snor på ca 1 meter på. For enden kan der bindes en korkprop på. Korkproppen kan eventuelt males i en skrap farve så den popper frem i vandet. Har man et lystfisker barn, så kan man også tage sin egen fiskestang med.
Papirs båd: Fold en håndfuld papirs både. Det skal være af avispapir eller andet ubehandlet papir, så det kan gå i et med naturen. Dvs. gavepapir, reklamer og linende vil jeg ikke sende ud i naturen. Det kan nemlig ske en båd sejler fra os.
Mini tømmerflåde: Har man et lidt støre barn, kan man samle grene og bygge en tømmerflåde – der skal en snor i, så den kan trækkes i land igen.
Et varmt tæppe: Om efteråret, vinteren og foråret kan det være koldt og så er det hyggeligt at putte sig i et varmt tæppe. Eventuelt med ynglings tøjdyret/legetøjet. Eller med en kraftig lommelygte. I må også gerne låne min gamle lanterne.
– I forældre ønsker måske ikke at have legetøjet med på billederne og derfor skal I også forberede dem på at vi tager billeder med og uden legetøj. Nogen gange så sidder vi bare legetøjet lidt væk på broen, og så tryller jeg det væk på de færdige billede.
Æblehaven
Forhaven er en vild have med gamle æbletræer, hvor der er opsat gynger. Der er en gammel vandpumpe. Om sommeren er der fra år til år forskellige vilde blomster.
Ideer til underholdning
Et godt tæppe at sidde på til de billeder der ikke skal være på gyngen. Man må gerne have ynglings tøjdyret/legetøj med.
I efteråret kan der medbringes en lille kurv så der kan plukkes lidt æbler.